Den danske lovgivning inden for online casinoer

Den danske myndighed der har ansvaret for at regulere og sikre spil udbudt i Danmark hedder Spillemyndigheden og er en koncern under skattemyndighederne. De har til formål at sikre den spillende mod snyd og unfair spil. Spillemyndigheden regulerer alle former for spil inklusive online casinoer hvilket omfatter gevinstgivende spilleautomater, black jack, roulette, baccarat, punto banco, poker samt alle andre spil der har et element af både færdighed og tilfældighed.

For at der er tale om et spil, som kræver tilladelse at udbyde, er der tre betingelser som skal være opfyldt:

  • deltagerne skal betale en indsats for at deltage i spillet (penge eller anden økonomisk værdi)
  • deltagerne skal opnå en chance for at vinde en gevinst, og
  • der skal være et element af tilfældighed.

Er alle tre betingelser opfyldt, kræves der tilladelse fra Spillemyndigheden for at udbyde spillet.

Tilladelsen gælder i op til 5 år af gangen og bliver ikke automatisk udstedt, selvom en virksomhed/person besidder en tilladelse fra et andet land. Ansøgningen har en omkostning som i 2017 er på 267.500 kr. for udbud af onlinecasino og vil man udbyde både onlinecasino og væddemålsspil er afgiften på 374.500 kr.

Som bevis på, at udbyder har tilladelse og er under tilsyn af Spillemyndigheden, får man ret til at anvende deres mærke. Dette mærke er spilleres garanti for, at casinoet overholder den gældende lovgivning, samt at de spil der spilles er fair og at der er svaret afgift af en eventuel vunden gevinst.

Udbydes spil ulovligt, har Spillemyndigheden mulighed for, at få hjemmesiden blokeret gennem de danske internetudbydere via Fogedretten. Dette gælder både for spiludbydere samt for medier der reklamerer for ulovlige spil der tillige vil blive meldt til politiet.

31 okt 2017